
På Vesterbro gemt bag Carlsberg bryggeriets store røde mustensbygninger finder man en oase. En gemt skat i København, som man kun kan finde, hvis man ved den er der. Ikke med Sesam sesam luk dig op, men tæt på. Boxland Bazar er en strand, et galleri, en bar, et loppemarked, en legeplads (for alle aldre) og så meget andet.


Et produkt af den kreativitet og det overskud, der i øjeblikket ligger over København. Folk har kunsten helt ude på tøjet og det kan i hvert fald mærkes i sådanne tilfælde. Som jeg sagde til min mor efter vi havde kigget i de forskellige boder med bøj og andet spændende, og havde besluttet os at snuppe en iskaffe i solen med bare fødder i sandet: "Jeg ved ikke hvem, men der er nogen, der kan være stolte af det her".
Kender i den følelse af at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Der i solen med børn, der leger i poolen med trendy vesterbroere med en mojito i hånden og et frækt smil på læben. Folk, der danser og bliver kølet ned af en vandslange med små huller i, mens Carlsberg skiltet tornede sig op over alle.
I kan komme kl. 10-17 lørdag og søndag hele sommeren. Man må ikke medbringe egne drikkevarer!
Josephine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar