Jeg tog den helt store tur, da jeg jo lige skulle tjekke om alt var ved det gamle efter 2-3 ugers seperation. Gik fra Nørreport over broen, ned ad Ravnsborggade og Sankt Hans gade, videre ad Elmegade og drak en kold hyldeblomst i Stengade på Folkets Hus med en ny god bog, videre til Guldberggade og endte i Møllegade, hvor jeg aldrig har været før. Jeg ved ikke om det var solen, men gaden så så ufattelig smuk ud med Kirkegården som nabo og store træer. Gik forbi en cafe, jeg har hørt meget (godt) om og gik en for at købe en iskaffe. En lille familie sad og så Tour de France med baristaen og grinede og hyggede sig. Stemningen var så hyggelig og varm at det pludselig gav mening, hvorfor den havde så godt et ry. Jeg satte mig udenfor med min kaffe, der manglede lidt smag, men ellers udemærket (læs:kold).
Kaffeforsyningen er absolut et sted, jeg gerne vil besøge igen meget snart og ærligt talt også et sted jeg godt kunne drømme om at arbejde... Der var rigtig dejligt!!
Nyd solen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar