lørdag den 12. januar 2013

Anmeldelse af 'Sqeeze'


Sqeeze'- en middelmådig juicebar på Østerbro



I dag spiste gabby og jeg på en lille juicebar kaldt Sqeeze. Juicebaren er placeret i Nordre Friholmsgade på Østerbro og grunden til at vi valgte den var at der ikke er så vildt mange gode cafeer på Østerbro efter min meningen, så det var lidt begrænset, hvad man kunne forvente af kulinariske oplevelser.

For at komme med det positive først, så var der massere af plads og dejlig rent og fint indrettet. Farverne grøn og orange går igen i indretningen og giver baren et friskt og lækkert udtryk.

Allerede da vi kom ind kunne vi nærmest dufte og mærke at det var en tro kopi af de berømte Joe and the Juice, hvilket selvfølgelig var fint, men det er nu også godt, når cafeer vælger at have noget, der gør at man ville vælge denne frem for andre. Manden bag diskn kiggede ikke engang på os da vi kom ind og vi endte med at bestille, mens han stod med ryggen til. Han var ung og smart, men ikke ligefrem imødekommende og det er en utrolig vigtig faktor, når jeg anmelder.

Jeg bestilte en Serano skinke og en lucky me og igen glemte han lidt at sige, om vi skulle betale med det samme eller senere så vi valgte at sætte og ned i den bløde lange sofa.

Sandwichen var præcis som man får den på Joe, sprød,varm og lækker, men ikke noget at skrive hjem om. Juicen jeg havde bestilt med hindbær, hyldeblomst og æble var til gengæld super lækker og frisk.

Alt i alt en rimelig middelmådig oplevelse med god juice og kedeligt personale.

  • Sanwich-  38 kr.
  • lille juice  33 kr.
  • i alt =       71 kr.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar