lørdag den 5. januar 2013

5. januar- Tap1 og Din nye ven

Efter en god bytur i går tvang jeg mig selv op kl. 10 på trods af mit lettere dunkende hoved.

Det første på programmen var Tøj- og loppemarkedet i Tap1 på Vesterbro, hvor jeg har været 3-4 gange før og har fundet nogle rigtig fine ting. Der var ret proppet i dag, hvilket gjorde endnu mere uoverskueligt at finde noget, men det var stadig hyggeligt og der kommer en masse forskellige typer der, der er med til at farve markedet.
Hvis man er til vintage pelsjakker, gamle ølkasser og vinylplader, så er det stedet at besøge.

Næste gang de lukker op for Tap1 er i marts. Jeg skal nok holde jer underettet!


Efter at have byttet en masse gaver lidt senere fandt jeg endelig en café, hvor der hverken var alt for meget larm eller propfyldt.
Din nye ven ligger i Sankt Peders stræde i pisserenden, mit favoritsted i København. Jeg har tit kigger ind på din nye ven til forskellige events, men i dag var første gang jeg fik sat mig ned for at nyde den hyggelige københavnercafé.

Jeg fik en cappuccino og satte mig ved et ledigt bord for at læse. Det var super hyggeligt og blev kun bedre da en skægget mand, der havde stået i baren før, pludselig begyndte spille og synge en masse lækre sange både af store sangere som Bob Dylan og sine egne. Din nye ven er et fedt sted at komme både om aftenen til en øl eller når man skal hvile fødderne efter en lang dag.

Josephine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar