onsdag den 9. oktober 2013

Kulturnatten 2013



Så blev det den tid på året igen!

Kulturnatten 2013 er på fredag og uha, hvor er der bare mange spændende ting på årets program. For mig er Kulturnatten noget helt specielt, da jeg har deltaget i det lige siden jeg blev født nærmest. Jeg har nogle utrolige minder derfra, og på nogle punkter har det nok været med til gøre, at kultur nu i mange år har været en af mine største interesser.

Da jeg var mindre var jeg selvfølgelig til Kulturnatten med mine forældre, men nu gør jeg det selvfølgelig bare sammen med mine veninder. Hvis jeg skulle give 1 råd, ville det helt sikker være, at man skal tager derind med nogen, som måske gerne vil lidt det samme som en selv. Ellers kan der komme store diskussioner. Udover det vil jeg virkelig foreslå, at man sørger for at have snakket om, hvad man gerne vil se. Ellers kan man bruge hele aftenen på at skændes om det.

I år er der en masse ting, jeg utrolig gerne vil se (høre, smage, lugte etc.), så jeg har samlet en række oplevelser, som jeg synes lyder spændende:

Prøver på Gasværket
I år kan man komme til smugpræmiere på Skammerens Datter 2 på Østre gasværk. Det er selvfølgelig gratis at komme ind, hvis man har et turpas. Det er helt sikkert en mulighed, jeg ikke vil gå glip af og desuden er der simpelthen så utrolig smukt på Gasværket, så der er ingen undskyldning. (Kbh Ø)

Moderne dans på Dansekapellet
På Dansekapellet i NV kan i anledningen af Kulturnatten opleve en samling af moderne danseforestillinger fremført af dansere i alle aldre. Årets tema er japansk inspireret tror jeg. Jeg skal derhen for at se den finde danseskole og se nogle af mine veninder fra AU danse, men jeg er sikker på at det bliver en fest.

Spænding under Panum
Under Panuminstituttet kan man opleve en skujult verden af lægevidenskab. Lad dig opsuge af forskellige vandringer i de mørke kældre, og bliv skræmt, overrasket og interesseret.

Nørregade Bolsjer 
En klassiker, der ikke kan slås! Næsten alle år har jeg været i Nørregade Bolsjer. Der er pissgod stemningen, smagsprøver samt et band, der spiller rigtig gammel dansk folkemusik. Ren hygge!

Musik i kulturministeriet
Ved Stranden kan man opleve bl.a. Eloq (Cheff Records) give den max op på Kultrministeriet. Der kommer sten sikkert en masse mennesker, men er du til københavnsk undergrunds hip hop, så er det lige stedet for dig.

Et sidste lille mod
stridende tip herfra er at lave dig rive med en gang imellem. Ser du noget, der ser helt vildt spændende ud, så følg med strømmen og få nogle fantastiske og overraskende oplevelser.

Ses vi?

Josephine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar