Som I måske kan mærke, så får jeg ikke oplevet skidemeget her for tiden, og derfor er der ikke meget at sige, men det sætter også gang i nogle tanker hos mig.
Hvad er det, der gør, at jeg ikke føler, at jeg får nok København? Primært er det vel frygten for ikke at være rigtig københavner, for når jeg alligevel bor 10 min. i tog fra byen, så er det noget jeg skal tage mig sammen til. Sådan har det jo ikke altid været, og det er virkelig skræmmende af en eller andet underlig årsag. Jeg har det som om jeg er den eneste, der har behovet, og jeg vil ikke være for meget alene igen. Det kan jeg ikke helt tåle tror jeg, i længden. At gå alene rundt i byen er min yndlings - og hadebeskæftigelse på én og samme tid. Det er nødvendigt for mig, og allerede nu kan jeg mærke at min krop hungrer efter det. Men tid, overskud og lyst er 3 ting, der er svært at få til at hænge sammen.
For måske er jeg bare ikke en rigtig københavner... Måske kan jeg vente de 3-4 år, der nok går før jeg kan flytte væk, men måske kan jeg ikke. For det er blevet en for stor del af min identitet til, at jeg bare kan give slip på det og få en passion for at bage. Og tiden tager mig længere og længere væk fra København...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar