torsdag den 1. august 2013

Anmeldelse af Kaffeplantagen på Enghave plads



Jeg har tidligere anmeldt Kaffeplantagen på Sankt Hans torv, men jeg må sige, at jeg har fået mig en ny favorit. Som de fleste af jer nok ved, så er Enghave plads ikke helt på toppen i øjeblikket på grund af Metro byggeriet, men jeg synes faktisk, at det har formået at få det bedste ud af situationen ved at bruge hegnet som en mulighed for at udsmykke byen lidt. Lige der ligger der i hvert fald en dejlig cafe. 

Indretningen er lys og prarktisk, så der er plads til mange mennesker og servicen var generelt meget god, hvilket nok også havde noget at gøre med, at jeg ikke kom på et tidspunkt, hvor de havde særligt travlt. Jeg bestilte et glas friskpresset appelsinjuice, der smagte fint, men måske ikke til 40 kr. (hvad kan man forvente...jeg må finde på noget bedre næste gang) 

Jeg satte mig udenfor med en avis og nød solen med resten af Vesterbro, der også tog brug af de super hyggelige og praktiske berlinerborde. 

Generelt en god og behagelig oplevelse. Kaffeplantagen på Enghave plads er ikke et sted, man skal besøge, hvis man ønsker at opleve noget nyt eller være i uvante/specielle/seje omgivelser, men hvis man vil have en god kop kaffe og ro til f.eks. at arbejde på sin computer, så kan jeg sagtens anbefale det. 

Jeg håber i har det godt derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar