søndag den 21. april 2013

Søndagsanbefaling

Hej københavnere!

Solen står højt på himlen, og jeg er ærligt talt fuldstændig smadret efter en lang og begivenhedsrig weekend. Dog vil jeg lige få klemt det sidste ud af Nørrebro festivalen og vil derfor lige give en anbefaling eller to med på vejen.

Søndag:

Kl. 10-12, Blågården
Nyd dejlig musik i skønne omgivelser, mens du nyder din morgenkaffe i solen. Den står på lækker jazz fra 1930-50.

Kl. 12-17, Den røde plads
I dag og i går har den stået på loppemarked med Ritas blå lopper. Der er musik, folkekøkken og en masse andet lækkert, når Den røde plads bliver indtaget af over 1000 fashionistaer og andre, der ønsker at finde fine fund mellem boderne.

Kl. 16:30, Den røde plads
Klokken halv fem kan man se afslutningen på sambaoptoget, der går gennem Nørrebro fra kl. 13. Kom og nyd fjer, dans og skøn musik

Håber at se jer!

Josephine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar