hej igen :)
Der er sket noget stort! Jeg er flyttet tilbage til byen, og bor nu på en hyggelig lille gade på nørrebro.
Området er det nordiske kvarter, der er et relativt ukendt område, men som allerede begynder at få mere opmærksomhed. Mine anbefalinger til det nordiske kvarter kommer her:
ROSES RØDE KAFFEBAR
På den super hyggelige Balders plads, der er en af mine yndlingspladser på Nørrebro kan man finde den lille kaffebar Roses røde kaffebar, der med sin gode stemning, udendørs borde, fantastisk kaffe og skøn musik tiltrækker massevis af nørrebroere. Der bliver ofte spillet live jazz koncerter på kaffebaren og er desuden også med til at afholde en masse koncerter under jazz festivalen i København.
Ps. Balders plads huser et par gange i løbet af sommeren et marked ved navn Balders biks, hvor man kan finde loppefund, danse til lækker musik og hygge sig! Nørrebros hyggeligste marked, så hold øje med Facebook, der er f.eks. et i næste weekend!
BUMZEN:
Hvis man er mere til det lidt mere alternative er Bumzen et godt sted at begynde. Med sit rå look og ungdomshusinspirerede stil tiltrækker Bumzen spandevis af unge venstreorienterede aktivister. det betyder god musik, fest til langt ud på natten og billige øl. Desuden kan man også tage til folkekøkken på Bumzen, hvilket skulle være super lækkert.
BANANAPARK
I bananapark kan man klatre, skate eller bare tage en slapper i solen. Der er god plads og søde mennesker. Kig forbi, hvis du er på at være lidt aktiv eller er bare en smule vild med street art! Bananapark tager det NORDISKE kvarter til nye højder.
VIBES APOTEK
Vibes apotek i ydunsgade skal opleves, det er svært at beskrive. Skæv stil, absinth og tæpper. Og hipstere for ikke at glemme den sidste ingrediens! Snup en cocktail der, du vil ikke fortryde det!