torsdag den 28. februar 2013

Ej Josephine og Modkraft fest

Hej Københavnere!

Jeg har tænkt lidt over at det er for dårligt, at jeg først skriver om de forskellige begivenheder, jeg er til efter, det er sket. Det kan man jo ikke bruge til noget som helst, men hey bær over med mig. Jeg er ikke så erfaren inden for blogging :-)

Så før jeg anmelder det i morgen, vil jeg sige at der er fest på Bolsjefabrikken, hvor man støtter Modkraft. Det starter kl 20:00 (tidligt : /) og slutter kl. 4-5 stykker.

Udover det er der, i morgen fredag, gratis teater på Bådteatret i Nyhavn. Stykket hedder Fucking Fattig og har fokus på studerende og deres økonomi.

Hav en fantastisk dejlig weekend. I dag smuttede jeg lige forbi den kæmpestore demonstration imod SU-nedskæringerog drak en kop kaffe på Din nye ven.

God weekend


Josephine   

Anmeldelse af Kaffeplantagen

Hej københavnere!

På min lille Nørrebrotur fik jeg slået mig ned på en lille cafe på Sankt Hans Torv for at skrive noget på en stil, jeg har for. Jeg gik næsten forbi den, da der så ret proppet ud, men jeg kiggede alligevel ind i varmen og fandt en vinduesplads. Lækkert!
På cafeen sad alle og snakkede, hyggede og arbejdede, mens verden udenfor fortsatte nogle var på vej til Yoga, andre gik tur med hunden eller hentede børn.
Kaffen er ret så fur, men også hod. Dog kan man diskutere om den var alle pengene værd. Damen i baren var også et lettere trist tilfælde, men det skal man ikke lade sig slå ud af.

Kaffeplantagen er et super godt sted, hvis man er villig til at betale 40 kr. For sin kaffe og godt kan lide at følge med o gadebilledet på Nørrebro og blive inspireret af den fede gadestil.

Cappuccino: 40 kr.
Kage: 20 kr.
I alt: 60 kr.



Tur til Nørrebro

Hej!

Jeg er i fuld gang med mit lille projekt om at lære byen så godt at kende som muligt og i går kastede jeg mig over Nørrebro. Hvis man havde fortalt folk for 30 år siden at Nørrebro ville blive det hippeste sted i København, ville det nok være de færreste, der ville tro det, men man kan ikke komme uden om det.
Jeg tog bussen til Ravnsborggade, hvor unge Københavnere nød en øl i solskinnet på Dronning Louises bro. Gaderne i det område er super hyggelige og fyldt med fede butikker, restauranter og en masse andet. Jeg gik videre op af Sankt Hans Gade og pladsen. Jeg satte mig og fik en kop kaffe og drog derefter ned af en af de fedeste gader på Nørrebro- Elmegade og endte i Nørrebrogade, hvor jeg var et smut i den nye, kæmpestore genbrugsbutik, Prag og smuttede derefter hjemad.
Jeg må indrømme, at jeg er helt vild med området, men det er et ret dyrt sted at bo. Vi må se, hvad fremtiden bringer.

Josephine



søndag den 24. februar 2013

Støttefest for Antiracistisk Ungdom



I fredags kørte Gabby og jeg til Lolland for at fejre vores gode venindes mors 50 års fødselsdag/vinterbal på deres gods. Der kom over 100 mennesker og alle i lange kjoler og smoking, så det var rigtig festligt. Og så var der fri bar!

Selvom vi var ret trætte efter festen på Kjærstrup valgte vi alligevel at tage ud om lørdagen.

Festen vi skulle til var en støtte fest for noget, der hedder Antiracistisk Ungdom og det var simpelthen så hyggeligt. Vi tog bussen til Ungdomshuset og der var virkelig mange mennesker. Der var drinks til 20 kr. så vi blev alle ret fulde, men det var virkelig sjovt. Det kan anbefales!

Josephine

torsdag den 21. februar 2013

Cafe Exit - Saxogade

Hej igen!

I dag gik jeg ned af Stor Kongensgade og ledte efter en hyggelig cafe, og da jeg kom forbi Saxogade tænkte jeg at det ville være sjovt lige at se, hvordan det så ud (Sonja fra Saxogade)

Jeg fandt en lille cafe kaldt Exit, hvor en dame og en mand stod udenfor og røg. Cafeen var nærmest bare et køkken, hvor væggene var revet ned og en lidt forstøret kaffemaskine. Der var kun 3 mennesker på cafeen, damen og manden i døren, der arbejdede der og en sidste mand, der sad på computeren, som jeg senere også fandt ud af arbejdede der. Jeg snakkede lidt med manden, der stod i baren og han brokkede sig lidt over at kaffemaskinen var langsom osv.


Endelig fik jeg min kaffe (ikke fordi jeg havde travlt så egentlig var det lidt ligemeget) og den var faktisk ret god. Damen i baren var helt overrasket, da jeg sagde den smagte godt - "Når, det var da sjovt. Alle brokker sig altid over at vore cappuccino er for stærk". Først da jeg sad og læste i en scrapbook, der var lavet om cafeen fandt jeg ud af at hele konceptet var at det var gamle fængselsfanger, der stod i kassen og fik hjælp til at komme tilbage til 'den virkelige verden'. jeg synes, det var et virkelig fin koncept og de (få) mennesker var rigtig søde, rare og gæstfrie. Hurra for initiativ!


God torsdag!

Josephine  

At blive københavner- Københavns museum


Hej søde københavnere!

I dag fik jeg mig endelig taget sammen til at udforske lidt af Vesterbro. En del af København, hvor jeg desværre ikke kommer så meget. Jeg ved ikke hvorfor, for det er et enormt hyggeligt område, der har en masse at byde på.

Vejret i dag har jo været sublimt så da jeg kom hjem fra volleyballkamp var det utrolig fristende at kaste mig på sofaen og tømme køleskabet, men Nej! Ikke igen i dag. For nogle år siden lovede jeg mig selv at jeg ville lære København så godt at kende at jeg vidste, hvor alt ligger, hver en lille krog og siden da har jeg været på missionen. 

Når, så jeg havde læst på nettet om en ny udstilling på Københavs museum, hvor jeg aldrig har været før så derfor valgte jeg at tage derhen. For at lære området at kende tog jeg til Vesterport og gik langs Vesterbrogade. Selve museet er en skat i sig selv. Blandt lejligheder, butikker og pladser står pludselig et gammelt, fin museeum. Og de var GRATIS! hallihallo, så sker der noget! 

Udstilling jeg var kommet for at se havde fokus på indvandring til København lige fra første gang nogen valgte at bosætte sig her til i dag. Via. billeder, malerier, genstande, lyde og film guides man gennem forskellige år, forskellige kulturer og bliver sat ind i, hvordan det er at indvandre til København. Alt fra Hollændere i 1500-tallet til Romaer i 1900-tallet og dem der indvandrer til København i dag. Det mest fascinerende for mig var området, hvor der var fokus på opgange. En kæmpe væg fyldt med billeder af alle, der boede i et stort lejlighedskompleks med en hel masse forskellige mennesker med forskellig baggrund og kultur, kun med det til fælles at de bor det samme sted. 

Alt i alt en virkelig fed oplevelse, der sætter hverdagen i perspektiv. 


Josephine 

onsdag den 20. februar 2013

MAD: eat me

I Pisserenden ligger der mange gode cafeer og restauranter og selvom Eat me hverken er en cafe eller en restaurant er den stadig et besøg værd.

Eat me har et stort udvalg sf sanwiches og ikke mindst 7 forskellige slags Pizza slices (hedder det, det i pluralis?) Det er svært at sige, om det er et pizzaria eller ja, jeg ved ikke helt, hvad man skal kalde det, men de har god mad! Da Emilie og jeg besøgte dem en fredag eftermiddag stod 4 søde mænd, der var klar til at tage vores bestillinger.
Jeg bestilte et pizza slice med parmaskinke og spinat og det smagte så lækkert. De har åbent fra kl. 11-18 i hverdagen og lidt længere i weekenden.
Man kan spise sit pizza slice med udsigt over Pisserenden og læse programmer for festivaler, læse Stræderne eller Københavner, hvis man er til det. Ellers er mændene bag disken altid friske på en god snak. Vi forlod i hvert fald butikken med den ene råbende: "Fest for mig i aften piger" efter os :)

Pizza slice (der mættede til kl. 04:00) =          30 kr.


God onsdag!


josephine

søndag den 17. februar 2013

Anmeldelse af The log lady

Efter en lang dag med shopping aftalte Emilie og jeg at finde en cafe og jeg kom i tanke om at have læst nogle(fine) anmeldelser, så vi gik mod studiestræde.

Man kan nemt overse The log lady, når man går på vejen, da der ikke skiltes med at det er en cafe. Npr man træder ibd ad døren mærker man med det samme den mystiske nærmest smukroagtige stemning som The log lady er kendt for. Vi blev budt velkommen af en pige i baren, der, i modsæting til stedet selv, så overraskende normal ud. Jeg spørger høfligt pigen om de har noget at spise, og hun svarer med et tørt, ensomt nej. Jeg bestiller en capoccino og sætter mig i de bløde stole med en stræstub som bord.
Træ er generelt et element, der går meget igen på the lady log. Det skyldes at cafeen er opkalt og inspireret af en karakter i en serie, der var synsk og, ligesom cafeen, lettere mystisk. I serien har damen et forhold til et stykke træ og derfor er det det gennemgående materiale.
Kaffen er god og cremet og jeg kaster mig over bladet Københavner, der i øvrigt var yderst interessant. Bladet sælges i cafeen samt andre blade og coffeetable books.
Musikken bliver styret af bartenderen fra en dj pult og giver en god stemning. Musikken var i top!
Et smut på toilettet kan hurtigt give en et lidt anderledes indtryk af cafeen. Man skal igennem et tykt rødt velourgardin og selve toilettet er badet i rødt lys. På væggene hænger (meget) erotiske billeder fra forskellige tider. En anmelder skrev at The log lady var som Nyhavn, poleret facade, men med hemligheder bag. Det er jo individuelt, hvad man mener om den slags dekoration, men jeg synes personligt at det gav cafeen et anderledes og provokerende twist.
Selvom jeg blev en smule skuffet efter at have læst de ufatteligt gode anmeldelser synes jeg dog stadig at The lig lady er et besøg værd. God kaffe, god musik, fed indretning, men ikke et sted, hvis man vil have god service eller noget at spise.

Nyd det sidste af ferien!!!

Josephine



onsdag den 6. februar 2013

06-02-12 Udstilling på Kunstakdkamiets design- og arkitektskole

Godaften!


I dag skulle jeg hverken på arbejde, på eventyrteatret eller lave lektier så jeg havde tid til at se en lille udstilling Danmarks designskole og Danmarks arkitektskole havde lavet sammen i anledningen af deres afgangsprojekt. der var en masse fine gode ideer og så var det virkelig inspirerende at mærke studiemiljøet omkring det. Der var en masse forskellige studier, der lå klods om af hinanden på Christianshavn både teater, musik, kunst og en masse andre kreative ting. Det virkede bare rigtig hyggeligt! 






Bagefter tog Emilie og jeg bussen tilbage o gik på Christiania for at købe en kop kaffe og lidt mad. Vi besluttede at tage på Månefiskeren, der ligger rimelig centralt på Christiania og er et enormt hyggeligt sted. Luften er helt okay, kaffen en god og billig og så er der god stemning og billiard. Vi sad og snakkede og hyggede os lidt før vi smuttede hjem ad.

En rigtig dejlig dag! Udstillingen vises ind til den 15 feb. så, hvis man er til den slags kan jeg anbefale det :) 



Josephine

mandag den 4. februar 2013

Skolemusical- Aurehøj og Ordrup

Som I måske ved har jeg en vis svaghed for musicals så da jeg så at både Ordrup og Aurehøj gymnasium spillede i denne uge måtte jeg bare slå til. Mine forventninger var ikke specielt høje på Aurehøj, da jeg havde hørt omkring om at det ikke var noget de ikke super meget op i og at de selv havde stået for det hele (hvilket jeg synes er en virkelig god idé) lige fra kostumer, til sangskrivning og koreografi. Det var faktisk overraskende godt og sjovt. Skuespillerne gjorde det hammer godt og det var til at forstå. Stemningen var helt vildt gos og den aften gjorde bare at jeg kan bekræfte at det er Aurehøj jeg vil søge.



Ordrups derimod var FORFÆRDELIGT! De har virkelig gjort et KÆMPE nummer ud af at reklamere med den skide musical og så er den bare så vildt dårlig at jeg var lige ved at gå. Det var så overambitiøst! Musikken var en blanding af wicked og Pink floyd (sker der for mærkelig kombi) hvilket betød at de nærmest talte engelsk halvdelen af tiden. Flooot! Historien var egentlig også det samme som wicked, men intet blev forklaret. der skete en hel masse ting og kom hele tiden nye personer ind. Det var så forfædelig rodet og så til 150 kr. (godt nok kom vi gratis ind men...) Når, ja det er jo, hvad man kan forvente, men jeg synes bare ikke man skal sætte målet så højt, når det bare er en skide skolemusical. Agressiv, jeg ved det, undskyld! 




lørdag den 2. februar 2013

02-02-12 Fashion flea

Hej københavnere!

I dag har jeg været tidligt oppe, da jeg, desværre, ikke lavede en skid i går... Men jeg havde også lovet mig selv, at jeg ville være i Korsgadehallen til Fashion flea, et genbrugsmarked på Nørrebro, før kl. 11:00. Jeg tog toget med min cykel til Nørreport og cyklede over Dr. Louises bro til Korsgade lige ved Blågårds plads. Der var ret mange mennesker, da de denne gang har reklameret meget med det, men det er stadig hyggeligt. Jeg købte en kjole for 35 kr. fra Moss Copenhagen, men var ellers ikke rigtigt i shoppinghumør. selvom der ikke altid er noget man gider eje, så kan man få en mase inspiration fra de fine fashionistaer, der er på jagt efter noget nyt til garderoben.

Det koster 35 kr. at komme ind og der er over 100 boder med lækkert vintage og secondhand tøj, toiletter og en cafe.

Hav en dejlig lørdag! Jeg skal lave middag til mine veninder og nyde at have lejligheden for mig selv <3 ahhhh

fredag den 1. februar 2013

Dejlige København

Hej søde københavnere!



Jeg fandt denne søde film fra 1937 på I love Copenhagen og tænkte at det ville være fint at dele den <3