mandag den 1. september 2014

Nyt liv i flyttekasser

hej igen :)

Der er sket noget stort! Jeg er flyttet tilbage til byen, og bor nu på en hyggelig lille gade på nørrebro.

Området er det nordiske kvarter, der er et relativt ukendt område, men som allerede begynder at få mere opmærksomhed. Mine anbefalinger til det nordiske kvarter kommer her:


ROSES RØDE KAFFEBAR

På den super hyggelige Balders plads, der er en af mine yndlingspladser på Nørrebro kan man finde den lille kaffebar Roses røde kaffebar, der med sin gode stemning, udendørs borde, fantastisk kaffe og skøn musik tiltrækker massevis af nørrebroere. Der bliver ofte spillet live jazz koncerter på kaffebaren og er desuden også med til at afholde en masse koncerter under jazz festivalen i København.

Ps. Balders plads huser et par gange i løbet af sommeren et marked ved navn Balders biks, hvor man kan finde loppefund, danse til lækker musik og hygge sig! Nørrebros hyggeligste marked, så hold øje med Facebook, der er f.eks. et i næste weekend!

BUMZEN:

Hvis man er mere til det lidt mere alternative er Bumzen et godt sted at begynde. Med sit rå look og ungdomshusinspirerede stil tiltrækker Bumzen spandevis af unge venstreorienterede aktivister. det betyder god musik, fest til langt ud på natten og billige øl. Desuden kan man også tage til folkekøkken på Bumzen, hvilket skulle være super lækkert.

 BANANAPARK

I bananapark kan man klatre, skate eller bare tage en slapper i solen. Der er god plads og søde mennesker. Kig forbi, hvis du er på at være lidt aktiv eller er bare en smule vild med street art! Bananapark tager det NORDISKE kvarter til nye højder.

VIBES APOTEK

Vibes apotek i ydunsgade skal opleves, det er svært at beskrive. Skæv stil, absinth og tæpper. Og hipstere for ikke at glemme den sidste ingrediens! Snup en cocktail der, du vil ikke fortryde det!


mandag den 24. marts 2014

Loppemarked på Café Nutid

Hej hej.

Husk at der er loppemarked på Café Nutid her d. 29 marts, det er altid virkelig hyggeligt og da det primært er studerende, så er der ret meget lækker og billigt tøj. Så kom, det er fra kl. 11-16 i Sankt Peders stræde 1


CPH DOX

Sygt folkens


http://cphpix.dk/film/2275

søndag den 2. marts 2014

Ukirke - MAD OG MUSIK

I UKirke kunne man, som mange andre gange før, forleden opleve god musik og lækker mad i den stemningsfulde UKirke på Vesterbro.

Jeg har faktisk kun været der en gang før, men er allerede helt vild med stedet, der tiltrækker en helvedes masse unge, søde og dejlige mennesker.
Denne gang stod Marcus Ramos og rockbandet Whatever James sais for musikken. Begge skabte en overdrevet fed stemning i kirken og til et af de sidste numre "Troublemaker" af Whatever James sais kunne publikum ikke holde sig tilbabge og det endte med at størstedelen stillede sig op og headbangede til bandets store fryd.
Maden var hjemmelavet bulgur og kunne fås med bønner eller kylling og koster altid kun en flad 20'er (Kan fås helt gratis, hvis man venter til senere) Og endnu vigtigere! Der sælges øl til 10 kr. Ikke dårligt!  

Desuden vil jeg anbefale at I kommer ned og hjælper til med at samle ind til et godt formål d. 9 marts, hvor jeg desuden har meldt mig som frivillig til at stå i baren, så det er nok der i kan finde mig de næste par måneder.

Der er altid åbent og præsten er super flink, så tjek deres Facebookside ud for nye arrangementer eller kig forbi, hvis du fryser.


lørdag den 1. marts 2014

Mandags stand-up på Café Mellemrummet

Hej igen.
I mandags besluttede mine venner og jeg at kigge forbi Mellemrummet til en omgang Stand-up. Jeg har været der ret mange gange efterhånden, men selvom at det nogle gange er de samme komikere, så er der altid god stemning og masser af grin.

Denne gang var der en masse gode mennesker på programmet bl.a. den efterhånden ret populære Thomas Warberg, der fik lavet en fabelagtig slutning på en hyggelig aften. Generelt er Mellemrummet et meget anbefalelsesværdigt sted, hvor man altid kan finde god musik, kolde øl og rare mennesker. Kig forbi! Min ven fra Aurehøj, der er komiker fik jeg også lokket med derned, så hvem ved, måske er det ham der står på de skrå brædder næste gang.

Tid: Hver mandag kl. 20 - 22


søndag den 3. november 2013

Søndag den 3. november - De 3 bedste loppemarkeder

Hej københavnere

Det er blevet koldere udenfor og derfor ser er størstedelen af loppemarkederne i byen enten lukket ned eller rykket indenfor. Det betyder dog ikke, at de er mindre hyggelige, for de ved nemlig, hvordan de skal udnytte efteråret. Med god kaffe eller kakao, lækker musik og en god omgang efterårsmode til gode priser.

Remisen

Igen holder Reisen på Blegdamsvej loppemarked, hvor man for en 20'er kan gå på rov i de mange stande. Remisen er et af de ældste tilbagevendende indendørs loppemarkeder, og de plejer at sørge for god musik (jazzzzz) samt hygge. Tag herhen, hvis du: Leder efter et stort og varmt loppemarkedet, hvor man kan finde alt lige fra Skeakers til lampeskærme.

Hvor og hvornår: Remisen på Blegdamsvej (lige ved Trianglen) kl. 10-17




Studenterhuset 

Studenterhuset holer deres traditionsrige loppemarked igen, og der er sikret kamp om pladserne og god stemning. Det er nemlig Københavns studerende, der står for loppemarkedet, og netop her kan man finde det fedeste tøj til næsten ingen penge. Det er gratis at komme ind, men husk at komme i god tid, da der nemt kan komme kø. Hey, og så husk at købe en øl eller en kop kaffe i caféen, der er jo så hyggeligt :)
Tag herhen, hvis du: Vil finde lækkert tøj, og helst vil undgå de stande, hvor der bare kun er grimt tøj og porcelænstel. Her vil helt sikkert ogsåvære et par søde fyre!

Hvor og hvornår: Studenterhuset på Købmagergade (lige ved Rundetårn) kl. 11-16




Anywear

Hvis man gøre noget lidt andet (lidt mere fashionabelt) kan man tage til luksusloppemarkedet Anywear i Kødbyen. Det bliver arrangeret af forskellige moderigtige kvinder, og det er også dem, der sælger ud af garderoben. Det koster en fald 20'er at komme ind, men så er der ellers også luksus for pengene. Emma Leth vender plader og desuden kan man lade sig inspirere af de mange fashionistaer, der helt sikkert kommer (og så fra Vesterbro. Det bliver da ikke bedre)
Tag herhen, hvis du: elsker luksus og mode, og ville synes, at det var fedt, lige at kunne sige at din nye kjole faktisk var Medinas engang.

Hvor og hvornår: Flæsketorvet 68 Kødbyen kl. 10-16




lørdag den 26. oktober 2013

Ulige numre - Store Vega



Juhhuuuu!

I aften skal jeg til koncert med et af mine yndlingsbands nemlig Ulige numre. Jeg er fuldstændig besat af deres nye album, og at det er spændende at se om de kan tage den melankolske stemning, der er i sangene med op på scenen. Det er i store Vega, og jeg tror der bliver suuper fedt!

Alt er fint her. Jeg prøver at holde bloggen opdateret, men det er svært, når der er så meget!

Josephine